Elbiler

Elbilsalget stiger fortsat efter prisfald

Knapt hver tredje bil, der blev indregistreret herhjemme i april måned, kørte på el.

elbilmarkedet

Det lader til, at de mange prisfald på elbiler i foråret har fået overbevist en elbilskeptiker eller to. I hvert fald steg antallet af nye elbiler på de danske veje med 3.471 styk i april måned. Det er en stigning på 139 procent, sammenlignet med april sidste år. 

Fremgangen betyder, at der i de første fire måneder af 2023 er kommet 15.373 nye elbiler ud på de danske veje, hvilket er en samlet stigning i salget af elbiler på 108 procent, sammenlignet med samme periode sidste år.

Det fortæller De Danske Bilimportører i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I februar og i marts var Tesla Model Y den overlegent mest populære elbil i salgstallene. Hvordan salgstallene for de enkelte bilmærker og modeller ser ud i april, er endnu ikke offentliggjort.

Læs mere: Tesla Model Y smadrer konkurrenterne.

Men vi gætter nok ikke helt forkert, hvis vi siger at Tesla fortsat ligger i toppen.

MERE OM SAMME EMNE:

[infogram id=”07a3b771-c00c-4579-b2f3-0bafeeb2917b” prefix=”1Be” format=”interactive” title=”Bestand af elbiler i DK”]

Artiklen fortsætter efter annoncen

Overordnet blev der indregistreret 12.067 nye personbiler i april. Det er flere end i samme måned sidste år, men mindre end i april måned 2021 (15.518).

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.