×
ElbilerTophistorie

Tesla Model Y smadrer konkurrenterne

Prisnedsættelser virker. Hver tiende bil, der blev solgt herhjemme i februar måned var en Tesla Model Y.

Skulle man være i tvivl om at Teslas voldsomme prisnedsættelser i januar har virket, skal man blot tage et kig på de 10 bedst sælgende biler i februar. Tesla Model Y er ikke alene den mest solgte elbil, men den mest solgte bil overhovedet. Endda med en fin margen til nummer to, der er Peugeot 208 – fossiludgaven vel at mærke.

Der blev indregistreret 1.018 eksemplarer af Model Y herhjemme i februar. Det er næsten hver tiende nye bil, der er en Model Y, da der i alt blev indregistreret 11.597 biler herhjemme i februar. Det viser de seneste tal fra Bilstatistik.dk, der fører statistik over nye indregistrerede biler i Danmark.

Med Tesla Model Y som spydspids er det særligt elbilerne, der oplever fremgang på det danske marked. Februar bød på 3.148 nye elbiler, hvilket er en stigning på 83,3 procent, sammenlignet med februar sidste år.

Det betyder også, at der allerede er kommet 5.350 nye elbiler på vejene i 2023. Det er 58,1 procent flere end sidste år.

– Danskerne er ved at omstille sig til elbilerne, og det går stærkt. Det skaber et stigende behov for flere ladestandere, så opladning af bilen bliver let tilgængelig – både i hverdagen og på de længere ture, siger Mads Rørvig, adm. direktør i De Danske Bilimportører.

Top 10 biler februar 2023

#Top 10 personbilerAntal#Top 10 elbilerAntal
1Tesla Model Y1.0181Tesla Model Y1.018
2Peugeot 2087302Volkswagen ID.4188
3Ford Kuga2873Volvo XC40 Recharge170
4Opel Corsa2684Audi Q4 e-tron163
5Citroën C32585BMW iX3108
6Hyundai i102366Hyundai Ioniq 5105
7Volkswagen Polo2287Polestar 283
8Volvo XC402208Skoda Enyaq iV82
9Toyota Yaris2099Aiways U572
10Volkswagen ID.418810Volkswagen ID.370
(Kilde: De Danske Bilimportører / Bilstatistik.dk)
Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.