Tesla har store planer for 2025. Ifølge Elon Musk er en billig elbil-model på vej allerede i første halvår, og fra juni vil den selvkørende Tesla Robotaxi kunne opleves på åben gade i Austin.
“Selvkørende Tesla Robotaxier vil være ude i det fri, uden nogen chauffør, til juni,” sagde Musk i et telefonmøde med investorer i forbindelse med fremlæggelsen af selskabets seneste regnskab. Han understregede dog, at man vil gå forsigtigt frem for at sikre passagerernes og offentlighedens sikkerhed.
Musk bekræfter også, at Teslas FSD (Full Self-Driving) vil blive testet uden opsyn i flere amerikanske stater, inklusiv Californien, i løbet af året.
Artiklen fortsætter efter annoncen

