Elektronik

Er Bob verdens mindste opvaskemaskine?

Bob er en fransk opvaskemaskine, der har indbygget wifi, men ikke behøver tilslutning til hverken vand eller afløb.

opvaskemaskine

Her er der en opvaskemaskine til singler og minimalister. Maskinen, der er døbt Bob, har indbygget wifi-forbindelse, men behøver ikke tilslutning til hverken vand eller afløb. Den vasker op på 20 minutter og bruger bare 3,7 liter vand under processen. Vandet snupper den fra egen vandtank.

Bob er bare 34 centimeter bred, 49 centimeter høj og 49 centimeter dyb, så den kan være i selv små københavnerlejligheder.

Men hvad med volumen? Folkene bag den lille vaskemaskine hævder, at den kan klare den daglige opvask for to personer. Det definerer de i form af: 4 tallerkener, 4 drikkeglas, 2 kopper, 2 skåle, en lille gryde eller stegepande samt bestik (knive, gafler og skeer).

Artiklen fortsætter efter annoncen

Men ikke nok med det. Den klejne opvaskemaskine har også indbygget UV-C renser. Det betyder, at du kan smide mobiltelefon, nøgler og andet habengut ind i maskinen og neutralisere vira og bakterier. Lyset kan også klare skimmelsvamp og sporer.

Selv om Bob har vandtank, kan den i øvrigt også tilsluttes vand. Den skal naturligvis også kunne komme af med vandet, men en slange i vasken eller afløbet klarer tricket.

Det er dog kun topmodellen, der har wifi og denne feature. Den fås også i et væld af forskellige farver. Basismodellen fås kun i sort eller hvid. Priserne for Bob starter ved 2.199 kroner, mens topmodellen med farvedisplay, wifi, UV-C-renser og en bunke ekstraudstyr koster 3.366 kroner. Se mere på selskabets hjemmeside.

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.

ANDRE LÆSERE ANBEFALER