Hidtil har servicen været tilgængelig i Storkøbenhavn og større byer, men SOS Dansk Autohjælp har nu udvidet til landsplan. Det betyder at deres vejhjælp kan assistere med en mobiloplader, hvis du skulle strande med et fladt batteri.
Årsagen er naturligvis den øgede mængde elbiler på de danske veje, som langt fra længere blot er et storbyfænomen. Vejhjælpen har derfor også kunne mærke den øgede efterspørgsel på hjælp til både el- og hybridbiler.
“Der er stigende efterspørgsel, og vi har ambitioner om at fastholde vores position som førende inden for vejhjælp til elbiler. Derfor er vi rigtig tilfredse med, at netværket har indkøbt mobile opladere, så vi kan komme elbilister til undsætning i hele landet,” siger Jan Bøjstrup Christensen, direktør for den danske vejhjælpsforretning i SOS International.
Artiklen fortsætter efter annoncen

