Opladning kan stoppe uden førerens skyld
Problemet til at få øje på. En ladning kan gå i stå af flere årsager: bilen kan afbryde, ladestanderen kan fejle, eller opladningen kan blive styret af belastningen på elnettet. Og det er netop dét, FDM reagerer på.
– Det er ikke usædvanligt, at en opladning stopper af sig selv. Det kan både skyldes, at bilens teknik eller ladestanderen driller, og det er ikke noget, man som bilist kan gardere sig imod. Men det er urimeligt, at man skal risikere en afgift, selvom man i øvrigt holder helt efter reglerne og er uden skyld i, at en opladning stopper. Så længe det er sådan, kan vi kun advare mod at lade på pladserne, siger chefkonsulent i FDM Dennis Lange.
FDM understreger samtidig, at ladepladser naturligvis kun bør bruges, når man faktisk har tænkt sig at lade bilen. Når opladningen er færdig, bør bilen flyttes videre, hvis det er muligt.
Kan ramme dem uden egen lader
Sagen rammer især elbilister, der er afhængige af offentlig opladning. Har man ikke egen indkørsel eller hjemmelader, er offentlige ladestandere en nødvendig del af hverdagen. Samtidig betyder nye EU-krav, at nye ladestandere i stigende grad skal kunne lade intelligent. Det vil sige, at de selv kan starte og stoppe opladningen afhængigt af eksempelvis belastningen på elnettet.
Artiklen fortsætter efter annoncen