×
HBO Max

Første teaser for The Handmaid’s Tale sæson 2

Anden sæson af The Handmaid's Tale får premiere til april, men du man se den første trailer lige her.

Offred, i skikkelse af Elisabeth Moss, går så gruelig meget ondt igennem i den første sæson af den dystopiske The Handmaid’s Tale – og hendes lidelser er langt fra ovre. Til april er en helt ny sæson klar på HBO Nordic.

The Handmaid’s Tale er baseret på en roman af Margaret Atwood og er egentlig udviklet af Hulu. Men herhjemme vises serien på HBO Nordic. Serien har nuppet en både en Emmy og en Golden Globe for bedste dramaserie og Elisabeth Moss har modtaget priser for sin rolle som Offred, der skal lægge krop til kommandørparrets ønsker om at få et barn.

Endnu mere dyster

I den anden sæson kommer historien angiveligt til at kredse om Offreds graviditet og hendes kamp for at befri sit fremtidige barn fra rædslerne i Gilead. Elisabeth Moss har i interviews antydet, at sæson to skulle være endnu mere mørk end den første sæson.

The Handmaid’s Tale sæson to får premiere på HBO Nordic den 25. april – dagen efter den amerikanske premiere.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.