Alien: Romulus, der havde biopremiere i august måned, formåede at rette en smule op på franchicens skrantende image. Nu er Disney+ så klar til at vise os en teaser-trailer til den længe ventede tv-serie, der får navnet Alien: Earth. Den kan ses øverst.
Alien: Earth fortæller historien om et mystisk rumfartøj, der styrter ned på Jorden. En ung kvinde og en broget gruppe af taktiske soldater står over for et skæbnesvangert fund, der afslører planetens største trussel. I pressematerialet skrives der videre:
“Under eftersøgningen efter overlevende blandt vragdelene møder holdet rovdyragtige livsformer, mere skræmmende end noget, de nogensinde har forestillet sig. Overlevelsen bliver en kamp på liv og død, og hvad holdet vælger at gøre med denne opdagelse, kan forandre Jorden for altid.”
Artiklen fortsætter efter annoncen

