Teknologi

Frankrig vedtager kontroversiel Gafa-skat for it-giganter

Google og Facebook må til lommerne, hvis det står til Frankrig, der har vedtaget en lov om særlig skat for store tech-virksomheder. Amerikanerne raser.

Gafa-skat

Frankrig har i dag vedtaget en skat, rettet specielt mod de internationale it-giganter, den såkaldte Gafa-skat, der er en forkortelse for Google, Apple, Facebook og Amazon – nogle af de virksomheder, som de nye skattekrav rammer. Frankrig har længe arbejdet for en fælles Europæisk løsning, men efter modstand fra blandt andet Danmark, går franskmændene nu enegang.  Loven gælder med tilbagevirkende kraft fra årsskiftet.

Ikke overraskende har det fået amerikanerne op af stolen – og Washington vil nu indlede en undersøgelse af skatten. I en officiel udtalelse skriver United States Trade Representative (USTR) at loven ”tyder på at Frankrig uretfærdigt retter skatten mod visse amerikanske it-virksomheder”.

Præsident Trump har derfor beordret en undersøgelse og når den er afsluttet, vil amerikanerne komme med en officiel respons på franskmændenes nye lov.

Artiklen fortsætter efter annoncen

MERE OM SAMME EMNE:

Gafa-skatten vil ramme virksomheder, der har en global omsætning på mere end 750 millioner euro og 25 millioner euro i Frankrig. Det er virksomheder som netop Google, Apple, Facebook og Amazon og de vil fremover skule betale en skat på 3 procent af indtægterne på digitale tjenester i Frankrig.

Selv om den digitale skat har mødt modstand i EU, har flere EU-lande uafhængigt meddelt planer om indføre skatten på samme vilkår som i Frankrig. Det drejer sig blandt andet om England, Italien, Spanien og Østrig. Irland, Sverige og Danmark har hele tiden været imod at indføre loven på tværs af EU.

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.

ANDRE LÆSERE ANBEFALER

Artikler med flest Likes de seneste syv dage.