Forestil dig et lagermedie, der kan rumme alle dine billeder, videoer og dokumenter – og stadig have plads til resten af verdens data. Det lyder vanvittigt, men forskere er i fuld gang med at bygge harddiske af DNA.
Ja, DNA. Det er det biologiske molekyle, der findes i alle levende organismer, og som rummer opskriften på, hvem vi er. Men udover at kode for øjenfarve og hårtype er DNA også naturens mest effektive lagringssystem. Og nu har forskere fundet en måde at bruge det som et digitalt arkiv.
Hvorfor DNA i stedet for en harddisk?
Vores traditionelle harddiske og servere fylder meget, kræver strøm døgnet rundt og har begrænset levetid. DNA kan derimod lagre enorme mængder information på ekstremt lidt plads – og det kan holde i tusindvis af år uden at bruge energi.
Xingyu Jiang og hans kolleger fra Southern University of Science and Technology i Guangdong, Kina, og hans kolleger har skabt et fungerende “DNA kassettebånd” ved at printe syntetiske DNA-molekyler på et plastbånd.
“Vi kan designe sekvensen, så rækkefølgen af DNA-baserne (A, T, C, G) repræsenterer digital information – præcis som 0’er og 1-taller i en computer,” siger han.
Det betyder, at det kan lagre alle typer digitale filer, uanset om det er tekst, billeder, lyd eller video. Og der kan læses og skrives på båndet igen og igen – præcis som vi gør med en harddisk eller en USB-nøgle. Forskerne bag teknologien testede systemet ved at gemme et billede, trække det ud igen – og det virkede uden fejl. Det skriver New Scientist.
Til sammenligning kan et almindeligt kassettebånd fra 80’erne rumme 10-12 sange. Men et DNA-bånd af samme længde kan gemme data svarende til over tre milliarder sange. Eller, mere jordnært: 36.000 af de største harddiske, du kan købe i dag, presset ned på én enkelt spole.
Billigt og næsten uden energiforbrug
Mængden af data vokser eksplosivt: billeder på din mobil, videoer på YouTube, AI-træning og virksomhedernes arkiver. Alt det kræver lagerplads, og de enorme datacentre bruger allerede mere strøm end hele lande. Det er en af grundene til, at din elregning indirekte påvirkes af, hvor meget plads techgiganterne har brug for.
Med DNA-lagring kan vi i fremtiden gemme enorme mængder information meget billigere, mere kompakt og næsten uden energiforbrug. Det kan gøre hele IT-infrastrukturen grønnere – og samtidig sikre, at dine data holder i langt længere tid end med nutidens diske.
Det er ikke noget, du kan købe i Elgiganten i morgen. Men hvis forskningen lykkes, kan DNA-bånd blive standard i fremtidens datacentre – og dermed fundamentet for alt, hvad vi gemmer online.
Og de kinesiske forskere er ikke ene om at forske i DNA som lagringsmedie. Helt tilbage i 2019 hjalp Microsoft med at bygge den første enhed, der automatisk koder digital information til DNA og tilbage til bits igen.
