Elektronik

Fuldfed pladespiller i lommestørrelse

Vibespin er trådløs og kan være i en lomme, men håndterer uden problemer både 12-tommer lp'er og 7-tommer singler.

Vibespin

Er du på udkig efter en pladespiller, du kan tage med dig på campingferien – eller vandreturen i det skotske højland – så styr browseren omkring Kickstarter. Her har du nemlig mulighed for at byde ind på Vibespin, der må være verdens mindste pladespiller. Den vejer bare 746 gram. Og så er den endda kabelfri.

For at afspille en vinylplade udenfor, skal du blot lægge den på pladespilleren og tænde. Batteri og højttalere er allerede fuldt integreret og den kræver ingen ekstern strøm eller tilbehør for at fungere.

Nu er det med garanti ikke hifi-lyd, der kommer ud af den lille højttaler, men folkene bag Vibespin hævder, at det er en “førsteklasses højttaler, der forbløffer musikentusiaster”. Positivt må vi håbe. Pladespilleren har også en Aux ind- og udgang via et 3,5 mm stik, så den kan tilsluttes mere kapable højttalersystemer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Vibespin

Vibespin har i øvrigt også indbygget Bluetooth 5.3, så du kan sende musikken direkte til et sæt hovedtelefoner.

På trods af størrelsen kan Vibespin afspille både 7-tommer singler og 12-tommer vinylplader i 45 og 33 rpm.

Det indbyggede batteri kan ifølge Kickstarter levere op til tyve afspilninger af vinyl-albums, inden det igen skal lades op via USB-C stikket.

Vibespin

MERE OM SAMME EMNE:

På trods af, at der stadig er en lille måned tilbage inden Kickstarter-kampagnen udløber, har Vibespin allerede overgået målet. Den skulle altså blive realiseret. Hvis du vælger at lægge penge i puljen, kan den købes for det, der svarer til lige under 700 kroner – og den sendes også til Danmark.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Læs mere om pladespilleren på Kickstarter.

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.