×
HBO Max

Game of Thrones producent Bryan Cogman udvikler prequel

Game of Thrones synger på sidste vers – efter næste sæson er det slut med serien, der er den mest sete nogensinde. Ikke desto mindre skal fans ikke være bange for at få alt for voldsomme abstinenser – for der er helt sikkert nye fix på vej i fremtiden.

Producent får go til nyt projekt

Entertainment Weekly har fået endelig bekræftelse på, at GoT producenten Bryan Cogman har fået godkendelse på at udvikle en ny serie der foregår i tiden før serien der når sin afslutning næste år. George R.R. Martin, forfatteren bag bøgerne der danner grundlag for serien, formodes også at være involveret, men det er spekulation indtil videre. Bryan Cogman har været med på holdet bag Game of Thrones helt fra starten og kender derfor universet bedre end de fleste, og da de to skabere af serien David Benioff og D.B. Weiss har sagt at de ikke vil lave spin-offs kan dette være et godt bud på en serie, der alligevel vil have meget af magien fra den originale GoT.

Flere spin-offs er under udvikling

Serien som Bryan Cogman altså skal lave er ikke den eneste Game of Thrones serie der for tiden er i støbeskeen – faktisk er der hele fem forskellige projekter i gang. Ikke desto mindre er Bryan Cogman som en af hovedbagmændende favorit til at få sit projekt godkendt og finansieret af HBO, så hans (og George R.R. Martins) vision om tiden før Jamie og Cercei Lannister og alle de andre elskede karakterer kan få liv på tv-skærme over hele verden.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.