Google TV er på vej til at få en fjernbetjening, der minder mere om Nintendo Wii end den klassiske tv-zapper. En ny funktion gør det muligt at styre en markør på skærmen ved at bevæge fjernbetjeningen i luften. Det kan lyde som et lille greb, men for alle der har kæmpet sig gennem endeløse rækker af film, serier og apps med piletaster, kan det faktisk blive en mærkbar forbedring.
Google har nu rullet understøttelse ud for såkaldte pointer-fjernbetjeninger på Google TV. I stedet for kun at klikke sig trin for trin gennem menuer, kan brugeren pege direkte på indhold, knapper og menuer på tv-skærmen. Det minder om den måde Nintendo Wii-controlleren fungerede på – eller LG’s Magic Remote, som i årevis har ladet brugerne styre en musemarkør på tv’et.
Slut med langsom klik-navigation?
For den almindelige Google TV-bruger kan den største gevinst blive hurtigere navigation. Streamingapps er i dag proppet med rækker, plakater, anbefalinger, profiler, kategorier og undermenuer. Det fungerer ofte fint med piletaster, men det er sjældent hurtigt.
Artiklen fortsætter efter annoncen

