×
GadgetsTophistorie

Google TV skal forbedres

Google TV er en populær platform, men brugeroplevelsen har til tider haltet. Det vil Google ændre på med en kommende opdatering.

I et blogindlæg på sit supportforum, har Google lovet forbedringer af Google TV-platformen. Den populære platform har ofte fået ros for sin brugerflade og tilgang dertil, men har også modtaget drøje hug for sin ydeevne.

“Siden lanceringen af Google TV for næsten to år siden, har vores mål være at tilbyde en oplevelse, som gør det simpelt og hurtigt at tilgå den underholdning du elsker, på ét samlet sted. Vi har lyttet til jeres feedback og vil dele nogle opdateringer om forbedringer vi har foretaget de sidste par måneder og nogle der vil komme snart”, skriver Google i indlægget.

Google opdeler forbedringerne i to kategorier. Ydeevne og lagerplads. I førstnævnte kategori vil der ske ændringer således at hjemmeskærmen, også kaldet “Til dig”, vil loade væsentligt hurtigere, så du hurtigere kan komme i gang med at se det ønskede indhold.

Samtidig forbedres hastigheden ved scrolling og skifte mellem Google TV-platformens tabs. Har du tilføjet børneprofiler, så har Google også her forbedret oplevelsen, så tiden det tager at skifte hertil vil ske hurtigere.

Det andet punkt, nemlig lagerplads, får også en tiltrængt opdatering. Den meget populære Chromecast med Google TV, som netop er officielt lanceret i Danmark, indeholder blot 8 gigabyte lagerplads. En forudsætning mange Google TV-drevne streamingbokse må tage til takke med.

Det er selvsagt ikke meget, når der popper nye streamingtjenester frem i ét væk, så her vil Google også optimere sin platform. Ikke ved at udvide lagerpladsen med for eksempel en USB-tilføjelse, men måden hvorpå systemer håndterer den smule der er til rådighed. Blandt andet vil oprydningen efter installationer og midlertidige filer blive forbedret, så der er mest muligt plads til rådighed for brugeren.

Google TV forbedringer

Ydeevne

  • Forbedringer til loadingtid ved opstart (allerede udrullet til tredjeparts enheder, kommer snart til Chromecast med Google TV)
  • Forbrug af hukommelse mindskes for en overordnet bedre oplevelse
  • Forbedringer til Google TV brugerfladens forsinkelse, når der skiftes mellem tabs og scrolles
  • Forbedringer til loadtiden ved børneprofiler

Lagerplads

  • “Frigør plads”-mulighed i Indstillinger
  • Forbedringer til apps i dvaletilstand
  • Forbedringer til hvordan Google TV håndterer appinstallationer, mindske lagerplads-relaterede fejl ved installation af nye apps
  • Baggrundsprocesser som automatisk frigør plads

Kilde: Google

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.