Smart har i flere år bevæget sig længere væk fra det, mange husker mærket for. #1, #3 og #5 er alle større biler med mere familieformat end klassisk mikrobil. Men nu trækker smart pludselig i håndbremsen og kigger tilbage mod sine egne rødder. På mærkets globale event i Beijing viste producenten nemlig Concept #2 frem – en bil, der meget tydeligt peger mod en ny, elektrisk afløser for fortwo.
Mens mange bilmærker jagter større biler og højere siddeposition, går Smart den modsatte vej og satser igen på en rendyrket bybil med kun to sæder. Og hvis konceptet holder nogenlunde kursen hele vejen til produktion, kan det blive en af de få nye elbiler i Europa, der reelt er bygget til trange gader, små p-pladser og hverdagsliv i centrum.
Smart vil være smart igen
Concept #2 er stadig en konceptbil og ikke en færdig produktionsmodel. Men Smart lægger ikke skjul på, hvad den skal føre til. Produktionsudgaven af Smart #2 får verdenspremiere i Paris i oktober 2026, og bilen beskrives som næste generation af mærkets ikoniske to-sædede bybil.
Artiklen fortsætter efter annoncen



