Bare få uger efter den officielle lancering, har Kia EV3 opnået en kåring som Årets Bil 2025 af en række af de danske motorjournalister. Det er første gang Kia vinder prisen herhjemme – og EV3 ligner da også en kommende dansker-darling, skal man tro ordene fra motorjournalisterne – og læserne på iNPUT, der “stemmer” ved at læse nyhederne om bilen.
Juryen roser Kia EV3 for sin segmentførende rækkevidde, sit innovative interiørdesign og sin overlegne komfort og rummelighed – egenskaber der sammen med en konkurrencedygtig pris, gør bilen til et rigtig fornuftigt valg.
Samtidig roses bilens undervogn, der med evnen til at tilpasse sig forskellige vejforhold giver en kørselsoplevelse, der er både komfortabel og dynamisk.
Artiklen fortsætter efter annoncen

