×
ElbilerTophistorie

Her er alle priserne på Audi Q6 e-tron

Overblik over udstyrsvarianter og priserne på Audi Q6 e-tron.

For et par uger siden kunne Audi fortælle, at priserne på Audi Q6 e-tron ville starte ved 659.990 kroner. Nu er Audi Danmark klar med priserne på alle varianter – og de strækker sig til lidt under en million. Det er for udgaverne med firhjulstræk. Senere på året introduceres to baghjulstrukne versioner, som naturligt vil blive udbudt til en lavere pris og derfor vil være tilgængelige for flere.

Samtidig har Audi åbnet for at bilen kan konfigureres og bestilles på deres hjemmeside.

Til start kommer bilen i to udgaver, nemlig Q6 e-tron og SQ6 e-tron. Dertil kommer der tre udstyrsvarianter af Q6 e-tron: Progress, Progress plus og Ultra.

Alle tre udstyrsvarianter deler samme 800 volt drivlinje. Batteristørrelsen er på 100 kWh (94,9 netto) og giver en rækkevidde på 617 kilometer. Ultra-udgaven dog kun 571 kilometer. Det er også samme motorer i alle tre, nemlig en 285kW-sag der leverer svarende til 388 heste.

Ladeeffekten er også den samme. Op til 270 kW ved lynladere.

Audi Q6 e-tronProgressProgress PlusUltraSQ6 e-tron
Rækkevidde617 km617 km571 km589 km
Batterikapacitet (netto)94,9 kWh94,9 kWh94,9 kWh94,9 kWh
Motor388 hk / 285 kW388 hk / 285 kW388 hk / 285 kW? / 360 kW
Forbrug17,2 kWh/100 km17,2 kWh/100 km18,6 kWh/100 km17,8 kWh/100 km
Ladeeffekt (AC/DC)11 kW / 270 kW11 kW / 270 kW11 kW / 270 kW11 kW / 270 kW
Ladetid DC (10-80%)21 min.21 min.21 min.21 min.
Pris659.990 kr.689.990 kr.744.990 kr.949.990 kr.

Den anden udgave, den sportslige SQ6 e-tron, fås som udgangspunkt kun i en basisversion, der leveres med Ultra udstyrsniveauet samt S-specifikt udstyr. Men yderligere udstyr kan (naturligvis) tilvælges og -købes.

Se vores video med første indtryk af Q6 e-tron.

Audi har endnu ikke oplyst, hvad priserne på Audi Q6 e-tron med baghjulstræk, der kommer senere på året.

Udstyr …

  • Progress, der er indstigningsversionen, inkluderer bl.a. MMI experience plus (inkl. navigation), assistentsystemer som bl.a. adaptiv fartpilot, vejskiltegenkendelse, vognbaneskift- og udstigningsadvarsel, vejkrydsassistent, parkeringsassistent plus etc., omgivelseskameraer, 3-zoners komfortklimaanlæg, sædevarme for og bag, ratvarme, interiørelementer i kunstlæder, komfortnøgle (nøglefri adgang), digital nøgle (understøtter både iOS og Android), sidespejle med elektrisk indstilling, varme, indklapning samt projiceringslys, LED-forlygter plus og LED-baglygter pro med dynamisk blinklys, el-bagklap, el-ladeklapper, 2. AC-ladetilslutning, varmepumpe m.m.
  • Progress plus udstyrsversionen kan vælges for 30.000 kroner og indeholder udover Progress versionen bl.a. forsæder med elektrisk indstilling og memory-funktion for førersæde og sidespejle, Matrix LED-forlygter med digitale lyssignaturer, MMI-passagerdisplay, S-sportsundervogn (-25 mm), e-tron sportslyd m.m. 
  • Ultra. Hvis man vil have de nye digitale OLED-baglygter, skal man vælge Ultra udstyrsversionen, hvor man for yderligere 55.000 kr. udover OLED-baglygterne bl.a. får adaptiv luftundervogn, S line både udvendig og indvendig, 20” fælge m.m. 

De komplette udstyrslister på Q6 e-tron og SQ6 e-tron kan findes på Audis hjemmeside.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.