×
TeknologiTophistorie

Her er danskernes teknologi-favoritter

Samsung er danskernes foretrukne teknologimærke. Det viser YouGovs teknologi-ranking 2021, som rangerer teknologimærkerne.

Danmark er et Apple-land, men Apple er ikke det tech-brand, danskerne har det bedste indtryk af. Den ære tilfalder nemlig ærkekonkurrenten Samsung. Det viser en undersøgelse fra data- og markedsanalysekoncernen Yougov, der har målt forbrugernes overordnede indtryk af et varemærke både herhjemme og i resten af verden.

Samsung er populær verden over og er helt i top på den danske ranking med en score på 40,6, mens andenpladsen går til en dansk teknikstjerne, nemlig Bang & Olufsen tæt fulgt af Bosch, som kommer ind på tredjepladsen med en score på 34,8.

Apple må faktisk “nøjes” med en fjerdeplads, mens teknologimærker, som de fleste af os anvender hver dag, nemlig Microsoft og Google, indtager henholdsvis ottende og niendepladsen. Her er den danske top 10:

Technology Rankings Danmark

#BrandScore
1Samsung40,6
2Bang & Olufsen35,0
3Bosch34,8
4Apple34,1
5Siemens32,5
6Sony31,6
7Philips31,4
8Microsoft29,0
9Google28,9
10Canon26,7
(Kilde: YouGov Technology Rankings Denmark 2021).

Samsung indtager også toppen af den globale teknikranking. Samsungs produktsortiment spænder bredt fra telefoner til vaskemaskiner, og Samsungs produkter er således relevante inden for næsten alle områder af forbrugernes hjemmeliv.

Google, som også er svær at komme uden om i hverdagen, kommer ind på andenpladsen, mens messaging-platformen WhatsApp tager tredjepladsen. Her er den internationale top 10:

Technology Rankings Global

#Brand
1Samsung
2Google
3WhatsApp
4Sony
5Apple
6Facebook
7Instagram
8Microsoft
9LG
10Huawei

Danske Bang & Olufsen lægger sig på plads nummer 24 på den internationale liste.

Om rankingen

I YouGovs Technology Rankings 2021 indgår følgende kategorier af varemærker: Hardwareproducenter (såsom Dell, Apple, Samsung, Bose), softwareproducenter (som Microsoft og IBM) og sociale medieplatforme (som Facebook, Twitter og WhatsApp).

YouGov BrandIndex er tilgængelig i 55 markeder over hele kloden og gennemfører mere end elleve millioner interviews hvert år i Nordamerika, Sydamerika, Europa, Afrika, Asien, Mellemøsten og Australasien.

I Danmark sammenligner BrandIndex mere end 450 brands. Hver dag interviewer YouGov BrandIndex 200 personer, der er repræsentative for den generelle befolkning, og spørger dem om deres holdninger til forskellige varemærker.

Impression-scoren beregnes ved, at man spørger, hvilke varemærker man har et overordnet positivt indtryk af, og hvilke man har et negativt indtryk af. Netscoren beregnes som positive minus negative tilkendegivelser fra 1. marts 2020 til 28.februar 2021.

Hele rapporten kan hentes her (åbner i ny fane).

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.