I det overflødighedshorn af tv-serier og film, der er Netflix, er der naturligvis også vindere og tabere. Taberne hører man sjældent om, men Netflix fortæller gerne om de 10 mest sete film på Netflix gennem alle tider. Og det er en spøjs blanding af action, gys, humor og drama.
Pudsigt er det, at Zack Sniders Army Of The Dead, der havde premiere for bare fire-fem uger siden allerede har sneget sig ind på Top 10. Endnu mere pudsigt er det, at en kolossal titel som Martin Scorseses The Irishman ikke har formået at entre listen. Eller David Finchers Mank, for den sags skyld (men den er altså også arty-farty).
Netflix har med sine algoritmer naturligvis luret at Army Of The Dead er et potentielt kæmpehit, hvorfor de allerede har bestilt en efterfølger, eller rettere en prequel, der skal instrueres af Schweighöfer, der følger hans filmkarakter Ludwig Dieter. Den kommer senere i år. Så har stakkels Zack, der brændte nallerne på HBO’s Justice League: The Snyder Cut, da fået en smule oprejsning.
Artiklen fortsætter efter annoncen

