Det er meget muligt at Tesla har problemer med at indfri deres egne salgsforventninger. Men herhjemme går det fortsat over stok og sten. Kigger man på top 10 over de mest solgte biler herhjemme i årets første halvdel, er hver tredje prydet med et Tesla-logo.
Og det er vel at mærke ikke bare på top 10 over elbiler, men biler på tværs af drivkraft. I årets første halvdel udgjorde elbiler knapt halvdelen af salget herhjemme, baseret på nyregistreringer.
Det er også elbilerne der dominerer på Top 10. Vi skal helt ned på femtepladsen for at finde en bil der (også) kører på fossilt brændstof. Og tiendepladsen for at finde en model, der kun fås som fossilbil. Nemlig mægtige Toyota, der sniger sig ind med den lille Aygo X.
Artiklen fortsætter efter annoncen

