Det er ikke norske tilstande, men vi er efterhånden rigtig godt med herhjemme. I maj måned blev der indregistreret 4.446 nye elbiler, hvilket over en fordobling i forhold til samme måned sidste år. Mere interessant er det, at knapt hver tredje af de biler, der blev indregistreret i løbet af maj måned er hel-elektrisk.
Samlet set er der kommet mere end 19.800 nye elbiler på de danske veje siden årsskiftet. Det svarer til 30 procent af alle de biler, der er blevet indregistreret i perioden. Plugin-hybriderne har i den grad mistet pusten – deres markedsandel er på 10,5 procent. I 2021 var den mere end dobbelt så høj.
Benzin- og dieselbiler er nu under 60 procent markedsandel, set over de første fem måneder af 2023. Specielt de seneste år er det gået stærkt. I 2019 havde benzin- og dieselbilerne en markedsandel på 95,8 procent. Elbiler og plugin-hybrider måtte nøjes med 2,4 og 1,7 procent.
Artiklen fortsætter efter annoncen

