×
Elbiler

Her er de mest solgte elbiler i Danmark i april

Tesla Model 3 ligger stadig urørlig i toppen, forfulgt af Volkswagen e-Golf. Men månedens top 10 byder også på tre nye modeller på listen.

Helt som ventet er coronakrisen et slag i mellemgulvet på bilbranchen. Der er i april 2020 blevet indregistreret 10.201 nye personbiler i Danmark – og det er det laveste antal på en måned i de sidste ti år.

Det er naturligvis også ud over salget af elbiler, der er på bare 373 i april måned – til sammenligning blev der indregistreret 458 elbiler i samme måned sidste år. Andelen af elbiler i det samlede bilsalg er dog stadigt stigende – i april 2020 var 3,7 procent af nye registreringer elbiler.

– Det er meget positivt, at der fortsat kommer en god mængde elbiler ud på de danske veje. Den grønne omstilling af transportsektoren bør stadig være et yderst vigtigt punkt på den politiske dagsorden, også selvom COVID-19 huserer. For de grønne biler er stabile rammevilkår altafgørende i denne ustabile tid og samtidig det vigtigste element, hvis den grønne udvikling skal fortsætte, siger direktør for De Danske Bilimportører, Gunni Mikkelsen, i en pressemeddelelse

Tesla Model 3 topper listen

Den mest populære elbil i Danmark er fortsat Tesla Model 3, der virker nærmest urørlig i toppen. Der er kørt knapt dobbelt så mange Model 3’ere ud fra forhandlerne i forhold til nummer to på listen, den “genopstandne” Volkswagen e-Golf.

Her er top 10 over de mest solgte elbiler i april måned:

#Sidste månedMærke & modelAntal
0101Tesla Model 386
0202Volkswagen e-Golf46
03NYKia e-Niro45
03NYMini Cooper E45
0503Renault Zoe34
0604Hyundai Kona28
0706Volkswagen e-Up18
0805Audi e-tron13
0907Nissan Leaf12
10NYSeat Mii9
Kilde: De Danske Bilimportører

Som det kan ses, er der dukket tre nye modeller op på listen i forhold til sidste måned. Mini Cooper E og Kia e-Niro er de to højdespringere, der rygter direkte ind på en samlet tredjeplads med hver 45 registrerede biler. Seat Mii sniger sig ind på en tiendeplads med bare 9 registrerede eksemplarer.

Ud er røget Tesla Model S og Model X samt Hyundai Ioniq. Ingen af modellerne nåede ti registrerede eksemplarer.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.