×
Gadgets

Her er kineserne, der giver Apple baghjul

Apple tiltrak sig i går stor opmærksomhed med en solid vækst i salget af iPhones, men et kinesisk firma giver dem i den grad baghjul, når vi kigger på væksten, nemlig Huawei. For mens Apple har præsteret en vækst på 22 procent det seneste kvartal, så har Huawei øget væksten med voldsomme 60 procent. Det gør Huawei til den tredjestørste mobilproducent i verden, kun overgået af netop Apple og Samsung. Det viser tal, som analysefirmaet IDC har offentliggjort.

Huawei, der er store i Asien, har møvet sig ind på de vestlige markeder ved at tilbyde relativt avancerede smartphones til overkommelige priser. De fleste af deres mobiler hører til i lav- og mellemgruppen. Men med sin seneste model, Huawei Mate S, har den kinesiske komet kastet sig over premium-segmentet, som ellers domineres kraftigt af Apple og Samsung.

Illustration: IDC
Illustration: IDC

Samsung taber i øvrigt terræn på markedsandele. Selv om de stadig sidder (trygt, red.) på toppen med en markedsandel på 23,8 procent, så har de altså smidt 0,1 procent i forhold til samme periode sidste år. Samtidig er Apple gået frem med 1,7 procent til 13,5 procent og Huawei med 2,5 procent til 7,5 procent.

Totalt blev der leveret 355,2 millioner smartphones i forrige kvartal, hvilket er 22,6 millioner mere end i samme kvartal sidste år. En vækst på mobilmarkedet på 6,8 procent.

iNPUT besøgte for nyligt Huawei i hovedkvarteret i Shenzhen, Kina, hvor vi blandt andet talte om fremtidens teknologier. Se videoen her og læs vores anmeldelse af Huawei P8 her.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.