Elektronik

Huawei P20 lækket

Huawei P20

Ligesom flere andre producenter, blandt andet ASUS, er Huawei klar med en telefon der ligner iPhone X ganske meget med dens karakteristiske hak i toppen af skærmen. Huawei P20 bliver navnet, og telefonen bliver lanceret d. 27 marts i Paris. Vi har tidligere skrevet om den kommende topmodel, men nu er de sidste detaljer og ganske nøjagtige billeder altså sluppet ud.

Tre telefoner i serien

P20 kommer i tre versioner ifølge lækket der er afsløret af den notoriske lækker Evan Blass på Twitter: P20, P20 Lite og P20 Pro. Alle tre telefoner har stort set ens design, men Pro er (naturligvis) størst – og har i øvrigt fået et ekstra kamera på bagsiden. Huawei har på forhånd teaset om, at man vil kunne “se mere med AI”, og det kan have noget at gøre med det ekstra kamera. De to mindre modeller har “kun” to kameraer på bagsiden.

P20 Lite med fingeraftrykslæser på bagsiden

MERE OM SAMME EMNE:

P20 Lite er den eneste af de tre telefoner, der ikke er udstyret med en startknap med fingeraftrykslæser under skærmen. Den er i stedet placeret på bagsiden. Hvorfor vides endnu ikke.

Kl. 15.00 d. 27 marts bliver vi klogere – iNPUT er med til lanceringen i Paris.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.