Elektronik

Huawei P20 – nu også i changerende farver!

Huawei P20

Huawei P20 er lige om hjørnet – nærmere bestemt lanceres den nye serie af telefoner d. 27 marts. (Samme dag, som Apple har lancering i Chicago – bare for at gøre livet surt for os gadgetjournalister). Indtil videre ved vi stort set alt om de nye telefoner, P20, P20 Lite og topmodellen P20 Pro. Men de lækkede billeder har indtil videre næsten udelukkende været af den sorte udgave. Men ikke længere.

Vilde farvemuligheder

Nu er Winfuture.de nemlig kommet i besiddelse af billeder af stort set alle de nye modeller i flere forskellige farvevariationer – deriblandt en ret spændende udgave, kaldet Twilight – en slags lilla, der changerer over i en blå. Det er formentlig den vildeste farve vi har set på en mobiltelefon nogensinde, og umiddelbart kan det både blive en pige og en dreng – vi kan først bedømme den vilde farve når vi har set telefonen i virkeligheden.

Tryk for større billede

Udover P20 Pro i den blå-lilla farve vil du også kunne købe P20 Lite i en meget blå udgave, der minder en smule om Honor 8, der også kom i en ret voldsom blå.

Artiklen fortsætter efter annoncen

MERE OM SAMME EMNE:

Huawei P20, P20 Pro og P20 Lite lanceres ved et event i Paris d. 27 marts – iNPUT er, naturligvis, til stede ved eventet.

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.

ANDRE LÆSERE ANBEFALER