Teslas elbiler er populære blandt danskerne. De seneste tal viser, at knapt 29 procent af alle de elbiler, der kører med danske plader, er en Tesla. Der er desuden et stort gab ned til Volkswagen på andenpladsen. Der er VW-logo på 16,5 procent af de danske elbiler. Hyundai napper tredjepladsen med 8 procent.
Per 31. januar var der i alt indregistreret 69.184 person-elbiler i Danmark. Hele 19.795 af dem er Teslaer, fordelt på fem modeller. Den mest populære er naturligvis Model 3. Imponerende 18,6 procent af det samlede antal elbiler herhjemme, er en Tesla Model 3.
Med 12.902 indreistrerede Model 3’er dominerer modellen totalt. Volkswagen har til sammenligning “kun” solgt 11.399 elbiler i Danmark. Altså i alt. Fordelt på fire modeller.
Helt slemt står det til for de gamle kæmper Citroën, Volvo og Opel, der til sammen kun har formået at få en markedsandel på 1,7 procent herhjemme. Herunder listen. ‘Øvrige’ dækker over golfvogne, varebiler og andre elektriske køretøjer, der er solgt i enkelte eksemplarer.
Producent | Antal elbiler | Andel |
---|---|---|
Tesla | 19.795 | 28,6 % |
Volkswagen | 11.399 | 16,5 % |
Hyundai | 5.562 | 8 % |
Renault | 4.177 | 6 % |
Audi | 3.569 | 5,2 % |
Kia | 3.465 | 5 % |
Nissan | 2.721 | 3,9 % |
BMW | 2.520 | 3,6 % |
Mercedes-Benz | 2.231 | 3,2 % |
Skoda | 1.866 | 2,7 % |
Peugeot | 1.502 | 2,2 % |
Ford | 1.183 | 1,7 % |
Seat | 1.025 | 1,5 % |
Fiat | 908 | 1,3 % |
Porsche | 852 | 1,2 % |
Polestar | 835 | 1,2 % |
MG | 516 | 0,8 % |
Opel | 472 | 0,7 % |
Volvo | 457 | 0,6 % |
Jaguar | 335 | 0,5 % |
Aiways | 325 | 0,5 % |
Citroën | 266 | 0,4 % |
Øvrige | 3.203 | 4,6 % |
Sådan sælger Tesla
Dykker vi ned i Teslas salg herhjemme, er det som sagt Model 3 der trækker læsset. Men Model Y, der først kom til landet sent sidste år, har allerede formået at overhale Roadster og Model X. Det bliver interessant at følge salgstallene for Y’eren i år.
Model | Antal | Andel | Privatejet | Andel |
---|---|---|---|---|
Model 3 | 12.902 | 65,2 % | 11.402 | 88,4 % |
Model S | 4.629 | 23,4 % | 4.183 | 90,4 % |
Model Y | 1.569 | 7,9 % | 526 | 84,6 % |
Model X | 659 | 3,3 % | 1.327 | 79,8 % |
Roadster | 36 | 0,2 % | 31 | 86,1 % |
I alt | 19.795 | 100 % | 17.469 | 88,2 % |
I øvrigt er 15.928 ud af de i alt 69.184 elektriske personbiler indregistreret som ejet af virksomheder. Det svarer til 23 procent. 672 er indregistreret som hyrevogne (0,97 procent). 90 Tesla Model 3 kører p.t. som hyrevogn. I alt kører der 143 Teslaer som hyrevogne. Den mest populære elbil til hyrevognskørsel er i øvrigt Volkswagen ID.4 (95 styk).