Brussels Motor Show: Hyundai er klar med noget, der skiller sig markant ud i elbil-landskabet. Med lanceringen af Hyundai Staria Electric introducerer mærket en fuldt elektrisk MPV i rendyrket XXL-format. Her er der plads til op til ni personer, masser af bagage – og en ladeteknologi, som normalt er forbeholdt langt dyrere elbiler.
Staria Electric er ikke bare endnu en elektrisk familiebil. Det er Hyundais første rigtige el-MPV og en direkte satsning på dem, der har brug for mere end fem sæder. Segmentet er stadig tyndt besat, og netop derfor rammer Hyundai et hul i markedet.
En elbil med plads som en minibus
Med en længde på over 5,2 meter og næsten to meters bredde er Staria Electric blandt de største personbiler, du kan købe på el. Den fås med enten syv eller ni sæder, fladt gulv og fleksible sædeopsætninger, som skal gøre den oplagt til både store familier, institutioner, shuttle-kørsel og erhverv.
Artiklen fortsætter efter annoncen





