Apple kunne fejre en milepæl ved udgangen af juni. Der er nemlig flere iPhone-brugere end nogensinde i hjemlandet USA, hvor iOS nu også har overhalet Android-operativsystemet med en markedsandel på mere end 50 procent. Det meddeler Financial Times.
I forvejen dominerer Apple det globale premium-segment, hvor de sælger 78 procent af samtlige smartphones med en prislap på over 1.000 dollars (7.500 kroner). Herhjemme dominerer iPhone også. Hos både Telia og teleselskabet 3 var iPhone 13 den bedst sælgende telefon i august måned.
Men det er altså helt nyt, at Apple klarer sig så godt i hjemlandet. Det er første gang, de har opnået en markedsandel på mere end 50 procent.
Artiklen fortsætter efter annoncen

