Elektronik

Rygte: iPhone 14 præsenteres om tre uger

Troværdig rygtesmed mener, at iPhone 14 og Apple Watch Series 8 præsenteres allerede den 7. september.

iPhone 14

En ting er sikkert: Det trækker op til det årlige iPhone-event. Rygterne har længe svirret, men når Bloombergs Mark Gurman smider en dato, bør man være opmærksom. Han plejer nemlig at have endog rigtig gode forbindelser hos Apple.

Gurman mener, at Apple vil holde et event den første onsdag i september. Altså den 7. september. Et event, hvor hovedpersonerne bliver iPhone 14 serien og Apple Watch Series 8.

I år vil der komme hele fire forskellige iPhone-modeller, man kan vælge mellem. Nemlig en 6,1-tommer iPhone 14, en 6,7-tommer 14 Max, en 6,1-tommer 14 Pro og en 6,7-tommer 14 Pro Max. Der kommer til gengæld ikke nogen 5,4-tommer Mini-udgave, da de ikke har solgt godt nok.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ifølge rygterne vil de største ændringer ske på de to Pro-modeller, der får opdateret kamerateknologi, ny to-delt udskæring på fronten, A16-chip med mere.

3 x Apple Watch

Der vil også komme tre nye Apple Watch-modeller, siges det. Ud over den “almindelige” Series 8 kommer der en helt ny Pro-version. Den vil have en større og mere brudsikker skærm, forbedret vandre- og svømmesporing, længere batterilevetid og et kraftigere og mere robust kabinet. 

MERE OM SAMME EMNE:

Derudover vil Apple præsentere en opdateret udgave af den billigste Apple Watch SE-variant.

Er der hold i rygterne, kan vi forvente at invitationerne til pressen vil blive sendt ud i slutningen af august, omkring en uge inden eventet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.