Elektronik

Officielt: iPhone 14 kommer 7. september

Apple har udsendt invitationer til sit event den 7. september, hvor den nye iPhone 14 familie vil blive præsenteret. 'Far Out' hedder det.

iPhone 14

iNPUT har onsdag aften modtaget invitation til et Apple-event den 7. september. Far Out hedder eventet og på illustrationen ses en stjernehimmel omkring et Apple-logo. På eventet vil den nye iPhone 14 familie blivet præsenteret, ligesom det forventes at Apple Watch Series 8 vises frem.

Dermed er de rygter, som Bloomberg bragte i sidste uge, gået i opfyldelse.

I år vil der komme hele fire forskellige iPhone-modeller, man kan vælge mellem. Nemlig en 6,1-tommer iPhone 14, en 6,7-tommer 14 Max, en 6,1-tommer 14 Pro og en 6,7-tommer 14 Pro Max. Der har også været snak, at der kommer en iPhone 14 mini, men de rygter tager vi med et stort gran salt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ifølge rygterne vil de største ændringer ske på de to Pro-modeller, der får opdateret kamerateknologi, ny to-delt udskæring på fronten, A16-chip med mere.

Der vil også komme tre nye Apple Watch-modeller, siges det. Ud over den “almindelige” Series 8 kommer der en helt ny Pro-version. Den vil have en større og mere brudsikker skærm, forbedret vandre- og svømmesporing, længere batterilevetid og et kraftigere og mere robust kabinet. 

MERE OM SAMME EMNE:

Derudover vil Apple præsentere en opdateret udgave af den billigste Apple Watch SE-variant.

iNPUT vil være til stede ved eventet, hvor vi også får mulighed for at pilfingrene i de nye produkter. Vil du have nyheder om iPhone 14 og Apple Watch Series 8 direkte i dit Facebook-feed, kan du give vores Facebook-side et Like.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.

ANDRE LÆSERE ANBEFALER

Artikler med flest Likes de seneste syv dage.