Apple har netop præsenteret deres nyeste skud på stammen: iPhone 16e. Det er den billigste iPhone i butikken, men i modsætning til tidligere tiders billige SE-modeller markerer den et markant skifte ved at fjerne den klassiske hjem-knap og Touch ID til fordel for Face ID og en notch i skærmen.
Designmæssigt læner iPhone 16e sig op ad iPhone 14 fra 2022 med en 6,1-tommer OLED-skærm. Under motorhjelmen finder vi den nyeste A18-chip, der understøtter Apple Intelligence, Apples suite af AI-værktøjer. Altså bare ikke herhjemme, hvor de ikke er lanceret.
Derudover er der tilføjet en Action-knap, USB-C-port og et 48-megapixel bagkamera. Bemærkelsesværdigt er det også, at iPhone 16e er den første iPhone med et Apple-udviklet modem.
Artiklen fortsætter efter annoncen


