×
GadgetsTophistorie

Rygte: iPhone SE+ og ny iPad Air lanceres under Apple Spring Event 2022

Ifølge en række rygter, præsenterer Apple en iPhone SE+ og en ny iPad Air (5. gen.), under et Apple Spring Event i år.

Ifølge rygterne præsenterer Apple en iPhone SE+ og en ny iPad Air (5. gen.), under et Apple Spring Event i år.

Det har tidligere været rygtet, at Apple snart vil lancere en ny udgave af iPhone SE i år. Men nu er der kommet nye detaljer frem.

Den kommende version af iPhone SE, vil efter sigende hedde iPhone SE+ og have samme design som den nuværende model. Indmaden vil dog blive opgraderet med en nyere chip, muligvis A15 Bionic, så den bla. understøtter 5G. Rygtet stammer fra Ross Young på Twitter, som hævder at have 25 års erfaring i display-industrien.

Samme kilde nævner også, at Apple lancerer en iPhone SE med et nyt design og en større skærm på 5,7″, i 2023.

Ny iPad Air med 5G

Under samme event forventes det også, at vi ser en ny iPad Air, altså 5. generation. Ligesom den rygtede iPhone SE+, forventes den næste iPad Air, at have det samme design som den nuværende generation. Igen forventes det blot at være den interne hardware som opgraderes, med en nyere chip, der understøtter 5G.

Specifikationerne siges at bestå af en Apple A15 Bionic-chip med 5G, et 12MP frontlamera med automatisk centrering, Touch-ID, samt en 10,9″ skærm.

Apples Spring Event forventes at blive afholdt engang i april måned, eller i starten af maj, hvor vi altså kan forvente at se iPhone SE+ og iPad Air 5, såfremt rygterne taler sandt.


Læs også: Nye billeder af Samsung Galaxy Tab S8-serien samt priser er lækket

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.