Vi kender det fra mobiltelefoner: Avanceret teknologi, der det ene år er forbehold flagskibene, drypper næste år ned i mellemklassemodellerne. Sådan er det også med robotstøvsugere. iRobot har netop præsenteret to nye støvsugere i mellemklassen, nemlig Roomba i5 og i5+, der begge har funktioner, der normalt er forbeholdt de dyrere modeller.
Først og fremmest drager Roomba i5’erne fordel af iRobots seneste Home Intelligence-software, der giver dig intelligente kort-, stemme- og appfunktioner. Dette inkluderer børne- og kæledyrslås ( ja, tilsyneladende har nogle hunde fundet ud af, hvordan man tænder og slukker robotstøvsugere), forstyr ikke samt rumspecifikke rengøringspræferencer.
Med Imprint Smart Mapping kan du nemlig oprette tilpassede Smart Maps, hvilket betyder, at du kan bede robotten støvsuge specifikke rum. Du kan også få estimerede rengøringstider samt oprette rengøringsrutiner baseret på dine foretrukne tidsplaner, rum og automatiseringer.
Artiklen fortsætter efter annoncen





