De italienske myndigheder har forbudt den omstridte ChatGPT. En kunstig intelligens der producerer tekster, der kan se ud som om, de er skrevet af mennesker. Selskabet bag programet er blevet beordret til at forbyde italienere adgang. Det har de imødekommet med en såkaldt geoblokering.
I en erklæring, der vises for brugere med en italiensk IP-adresse, der forsøger at få adgang til ChatGPT, skriver OpenAI, at de “beklager” at måtte informere brugeren om, at de har deaktiveret adgang til brugere i Italien. Det er sket på “anmodning” fra de italienske databeskyttelsesmyndigheder – kendt som Garante.
De italienske myndigheder begrunder forbuddet med, at robotten ikke verificerer brugernes alder, og at den heller ikke respekterer brugernes data.
Artiklen fortsætter efter annoncen


