Danske Jabra er klar til at hele vejen med aktiv støjdæmpning. På et virtuelt pressemøde i dag, præsenterede firmaet ikke alene sine spritnye Jabra Elite 85T, der har indbygget aktiv støjdæmpning, firmaet lovede også, at ejere af den forrige model, Jabra Elite 75T, inden længe vil modtage en gave,. Nemlig en firmware-opdatering, der giver 75T’erne aktiv støjdæmpning.
Jabra har bygget en dedikeret chip ind i Elite 85T-hovedtelefonerne, som står for den aktive støjdæmpning. Brugere kan vælge mellem fem forskellige niveauer af aktiv støjdæmpning, ANC, men der kan sideløbende også vælges, hvor meget af lyden udefra, der skal lukkes ind. Også i fem niveauer.
Elite 85T har hele seks mikrofoner ombord, hvoraf de to sidder inde i øret, hvor de hjælper med at optimere støjdæmpningen. De fire resterende sidder udenfor og skal optimere opkaldslyden.
Artiklen fortsætter efter annoncen



