For et halvt år siden introducerede danske Jabra sine Elite 75t komplet trådløse hovedtelefoner og nu er selskabet klar med en opdateret udgave, der er direkte henvendt til brugere, der kan lide at svede. Den største forbedring er nemlig, at hovedtelefonerne nu kan modstå både sved og støv.
Jabra Elite Active 75t afløser sidste års Elite Active 65t–model. Ud over at IP-klassificeringen er øget fra IP56 (gældende for Active 65t) til IP57 (hvilket betyder, at de er vandtætte med en 2-årig garanti), har de også fået forbedret batterilevetid – den er nu op til 28 timer. Jabra Elite Active 75t er 22 procent mindre end forgængeren, fortæller Jabra.
Samtidig er de nye hovedtelefoner forberedt til to nye lydteknologier som Jabra lancerer i andet kvartal af 2020, nemlig MySound og MyControls.
Artiklen fortsætter efter annoncen

