Smarthome

Her er kruset der holder kaffen varm – hele dagen

Ember

Okay, overskriften er en smule overdrevet; Ember-kruset kan holde din kaffe eller the varm i op til en time på det indbyggede batteri. Men så sætter du bare kruset i den medfølgende underkop, der dublerer som trådløs oplader. Koppen er keramisk, men under bunden er den udrustet med et varmelegeme, der kan holde indholdet varmt – rækkevidden er mellem 48 og 63 grader – og det er fint, i forhold til konsensus om, at kaffe skal drikkes ved en temperatur på lige omkring 57 grader.

Den foretrukne temperatur kan indstilles via en app til iPhone, Android og Apple Watch (!).

Ember
App’en fungerer med Android, iPhone og Apple Watch.

MERE OM SAMME EMNE:

Det er nu ikke fordi Ember ligefrem skilter med sine evner; det ligner et helt ordinært krus uden display eller andre sladretegn ud over en LED-stribe, hvis farve også kan indstilles fra app’en. Lyset blinker, når Ember varmer indholdet op og lyser stabilt, når indholdet har den valgte temperatur.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Med dagens dollarkurs vil det koste dig knapt 750 kroner at bestille kruset fra Ember-hjemmesiden. Alternativt kan du spare op indtil næste gang, du skal til USA, hvor kruset sælges i Starbucks-butikker.

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.

ANDRE LÆSERE ANBEFALER: