Gadgets

Klar til fremtiden? Hoverboard lanceres i morgen

I filmen Tilbage Til Fremtiden II fra 1989, gennemførte Marty McFly en tidsrejse til en fjern fremtid med holografiske hajer, selvsnørende Nike-sko og hoverboards. Året han tog til, var 2015 og der findes endnu ikke selvsnørende sko. Til gengæld er der snart mulighed for at tage en tur på et hoverboard.

Det er Toyotas luksus-brand, Lexus, der i morgen officielt lancerer et vaskeægte hoverboard, der glider over overflader uden fysisk kontakt. Lexus kalder brættet for Slide og det fungerer ved hjælp af bl.a. magneter og superledere, der afkøles med flydende nitrogen (deraf den dramatiske røg-effekt på billedet, red.).

 

Der er dog en hage: Slide fungerer kun på en specialbygget bane, hvor et tyndt lag krydsfiner, der er malet så det ligner beton, dækker over en stor mængde meget kraftige og meget dyre magneter. Så forvent ikke at nappe Slide med ned på den lokale skaterpark.

I skrivende stund har Lexus bygget en sådan bane i Barcelona i Spanien, hvor den engelske pro-skater Ross McGouran er blevet betalt for at lege rundt med Slide.

 

Og der er i virkeligheden intet nyt i magnetisk levitation. Forskere har leget med teknologien i årevis og såkaldte “Mag-lev”-systemer er blevet brugt i højhastighedstog i et godt stykke tid.

Det skal dog ikke forhindre os i at være grundigt imponerede over Lexus Slide …

 

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.