×
ElbilerTophistorie

Klimaministeren afviser CO2-afgift på benzin

Klimaminister Dan Jørgensen afviser at indføre CO2-afgift på eksempelvis fossile brændstoffer. Kalder Klimarådets forslag en fantasiløs Georg Gearløs-model.

Elbilerne får ikke nogen hjælpende hånd fra CO2-afgift i denne omgang. Når regeringen senere i dag præsenterer sit længe ventede klimaudspil, vil det være klinisk renset for CO2-afgifter af enhver art. Dermed går klimaminister Dan Jørgensen direkte imod både Klimarådet og regeringens støttepartier.

Klimarådet foreslog i marts måned en klimaafgift på blandt andet benzin og diesel, for at motivere danskerne til at skifte til elbiler og hjælpe med at nå målet på 70 procent CO2-reduktion inden 2030.

”En forhøjet afgift på drivhusgasser vil gøre benzin og diesel dyrere, hvilket vil reducere bilkørslen i de benzin- og dieselbiler, der stadig vil være mange af i 2030, og dermed reduceres udledningerne,” skrev Klimarådet i marts.

Men løsningen afvises blandt af Dan Jørgensen, der går så langt, som at kalde afgiften for fantasiløs:

– Det er faktisk en lille smule fantasiløst altid bare at pege på CO2-afgifter. Det er, som om at det er blevet et vidundermiddel, der kan løse alle klimaproblemer. Der findes ikke noget sted i verden, der har introduceret sådan en Georg Gearløs-agtig model, som Klimarådet foreslår, siger han i et interview med Børsen.

I lyset af corona-nedlukningen mener klimaministeren ikke, at tiden er moden til en klimafgift. 

– Op mod 50.000 danskere har mistet jobbet, og rigtig mange virksomheder er i fare for at skulle lukke. De er pressede. Så er det altså ikke nu, vi kommer med den store stok og bøffer dem i hovedet. Hvis man skal stille det lidt firkantet op, så er der en tid til pisk og en tid til gulerod. Tiden er lige nu mere til gulerod. Derfor vil vores udspil ikke indeholde en CO2-afgift, som nogen har foreslået, siger Dan Jørgensen til Børsen.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.