Elektronik

Lækket: Her er iPhone XS og Apple Watch Series 4

iPhone XS

Ikke så snart har Apple inviteret til lanceringsevent førend de første billeder af både iPhone XS og det nye Apple Watch er lækket.

Billedet af iPhone XS ligner en officiel rendering af de kommende 5,8 og 6,5-tommer flagskibe, men billedet afslører ikke noget, vi ikke havde gættet i forvejen. Når det er sagt, så bekræfter billedet, at modellen kommer i to størrelser – og at de kommer i guldfarve, hvilket giver mening, når man kigger på invitationen.

iPhone XS gange to

Navnet iPhone XS har tidligere været i spil på rygtebørsen, men websitet 9to5Mac, der har skaffet billederne, mener nu at vide med sikkerhed, at det bliver navnet. Der kommer desuden en tredje iPhone-model, der vil have samme grundlæggende design og FaceID, men vil være fremstillet af billigere materialer. Den vil have en LCD-skærm i stedet for topmodellernes OLED og selve chassiset vil være fremstillet af aluminium i stedet for stål. Denne model er der endnu ikke noget billede af.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Apple Watch med større skærm

Et andet billede, der er sluppet ud, viser angiveligt den kommende Apple Watch, der nu har nået fjerde inkarnation. Den har markant større skærm – opnået ved at fjerne kanterne – hele 15 procent større hævder 9to5Mac. Det giver mulighed for flere informationer på skærmen; på billedet er der hele otte såkaldte ”komplikationer”, som Apple kalder de små info-apps på skærmen.

Det ser også ud til, at selve den digitale kroner er anderledes end på den nuværende model.

Artiklen fortsætter efter annoncen

MERE OM SAMME EMNE:

Apple inviterede i aftes til lanceringsevent i Cupertino. iNPUT er som det eneste danske medie inviteret med. Herunder invitationen:

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.