Underholdning

Lækket ikon viser radikalt anderledes PlayStation 5 design

Et PlayStation 5 Ikon var et kort øjeblik tilgængeligmpå et japansk website inden det forsvandt igen.

PlayStation 5
Foto: LetsGoDigital

Sony har endnu ikke officielt præsenteret PlayStation 5, men kan ved et uheld være kommet til at give verden en ide om, hvordan konsollen kommer til at se ud.

Et billede fra et japansk website viser et PS5 ikon med et design der adskiller sig radikalt fra tidligere konsoller. Hvor PS4-ikonerne ligner traditionelle konsoller, så indikerer PlayStation 5 ikonet, at den nye konsol får et V-design.

V er som bekendt det romerske tegn for 5, så tanken er ikke helt i skoven.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Billedet er blevet lagt på Reddit og uploaderen hævder, at han nåede at tage skærmbilledet fra den officielle japanske PlayStation-hjemmeside. Kort efter var ikonet væk. Nu er spørgsmålet så, om det er en læk eller om billedet er falskt.

Foto fra Reddit.

MERE OM SAMME EMNE:

To ting skurrer i øjnene. Hvorfor valgte personen ikke at tage et skærmbillede frem for et foto af skærmen? Og hvorfor er vedkommende den eneste, der nåede at se ikonet? Normalt spredes den slags læk som en russisk steppebrand.

Svaret må vi nok vente på til det behager Sony at vise konsollen frem. Vedvarende rygter har hævdet, at den allerede bliver lanceret i februar, med forudbestillinger klar til den 5. marts, men i så fald skal der fart på med indbydelserne til pressen.

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.