×
TeknologiTophistorie

Leica forlader Huawei til fordel for Xiaomi

Leica og Huawei er blevet skilt efter seks års samliv. I stedet gifter Leica sig med Xiaomi. Det første afkom fødes til juli.

Efter seks år samliv, har Leica valgt at lade sig skille fra Huawei. Den nye partner hedder Xiaomi og parrets første afkom lander i juli måned. Det oplyser parterne i en pressemeddelelse. Dermed viser flere måneders rygter at være sande.

“Xiaomi og Leica deler de samme ambitioner for telefonfotografering. Begge virksomheder er ivrige efter konstant at udforske optisk ydeevne og den fotografiske oplevelse, ved hjælp af banebrydende teknologi og æstetiske mål,” skriver de i meddelelsen.

Der står ikke direkte i meddelelsen, at Huawei er ude i kulden, det ville næsten være for ondt for den forsmåede part. Men sitet Android Authority har fået bekræftet fra Huawei selv, at samarbejdet er ophørt.

I stedet fokuserer det nye par på den kommende smartphone. Ambitionsniveauet er højt:

– Vi vil give forbrugerne en kameratelefon, der har enestående billedkvalitet, klassisk Leica æstetik og ubegrænset kreativitet. Sammen skal vi hæve standarden for, hvordan man tager billeder med en smartphone, fortæller Matthias Harsch, administrerende direktør hos Leica Camera AG.

Leica

Selv om billedet, der varsler den nye telefon, mangler selve telefonen, er der naturligvis allerede rygter. Det kunne nemlig være den længe ventede Xiaomi 12 Ultra, der kommer til at bære Leica-logoet.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.