Gadgets

LG er klar med telefon med gigantisk skærm

Mobile World Congress i Barcelona er netop gået i gang, og den første store lancering kommer fra Sydkoreanske LG, der netop har lanceret deres nye LG G6. Og G6 er måske det mest interessante bud vi endnu har se på en topmodel fra LG, for den kommer på mange måder konkurrenterne i forkøbet på helt afgørende punkter.

Anderledes design

Kendetegnene for de nye topmodeller fra Samsung og Apple (Der kommer henholdsvis i marts og september) er ifølge rygterne, at de er udstyret med en enorm skærm, der stort fylder hele forsiden. Indtil videre har den nye topmodel fra HTC holdt sig til et mere traditionelt udseende og en almindelig størrelse skærm i 16:9 – ligesom den Huawei P10 vi ser senere på dagen i dag heller ikke vil adskille sig væsentligt fra de tidligere modeller på formfaktoren. Men i indersporet kommer altså LG ræsende, og lancerer så en telefon, der ser markant anderledes ud end de andre telefoner på markedet.

 

18:9 og runde hjørner på skærmen

I første omgang er det skærmens størrelse, man bemærker. LG har valgt 18:9 formatet, som også Samsung og Apple ventes at bruge til henholdsvis S8 og iPhone 8. Men LG har så en ekstra lille overraskelse i ærmet fordi hjørnerne på G6’s skærm er afrundede. I første omgang ville vi have fundet det mærkeligt, men når man ser telefonen og holder den i hånden ser det faktisk ganske lækkert ud, og styresystemet tilpasser sig fint den nye virkelighed.

Bedre vandtæthed

LG G6 er kategoriseret som IP68, hvilket betyder at den stort set er “rigtigt” vandtæt. Flere af konkurrenterne (Bl.a. iPhone 7) er IP67, hvilket godt nok gør, at de kan holdes under vand, men ikke i længere tid ad gangen. G6 kan altså klare lidt mere – op til 30 min. på 1,5 meters dybde. Problemet vil så være, at det i praksis kan være en rigtigt dårlig ide. Hvordan reagerer telefonen for eksempel på de ret lede kemikalier livredderne putter i poolen for at maskere… Æh… lækager?

 

Infografik – Tryk for fuld størrelse

HDR 10 og Dolby Vision

LG G6 er verdens første telefon der understøtter Dolby Vision. Det kommer naturligvis af LG’s samarbejde med Dolby Labs på TV delen, og burde give bedre billedkvalitet når du ser film og tv-serier på den store skærm – som jo i øvrigt har det perfekte format til det (Eksempelvis er Netflix’ hit, House of Cards, perfekt formateret til 18:9 skærmen.

LG G6 specifikationer

  • Chipset: Qualcomm® Snapdragon™ 821 Processor
  • Skærm: 5.7″ 18:9 QHD+ (2880 x 1440 / 564ppi)
  • Hukommelse: 4GB LPDDR4 RAM / 32GB UFS 2.0 ROM / MicroSD (Op til 2TB)
  • Kamera:
    • Front 5MP Wide (F2.2 / 100°)
    • Dual primært kamera: 13MP Wide (F2.4 / 125°) / 13MP Standard OIS 2.0 (F1.8 / 71°)
  • Batteri: 3,300mAh (embedded)
  • OS: Android 7.0 Nougat
  • Størrelse: 148.9 x 71.9 x 7.9mm
  • Vægt: 163g
  • Netværk: LTE-A 3 Band CA
  • Forbindelser: Wi-Fi 802.11 a, b, g, n, ac / Bluetooth 4.2 BLE / NFC / USB Type-C 2.0 (3.1 kompatibel)
  • Farver: Astro Black / Ice Platinum / Mystic White
  • Andet: Vand- og stødtæt / Fingeraftrykslæser på bagsiden / UX 6.0 / Dolby Vision™ / HDR10 / Qualcomm Quick Charge™ 3.0

 

 

 

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.