Lovforslag i dag: Nu skal tech-giganterne betale for nyheder og musik

Det er den succes, kulturministeren håber at danske medier kan ride med på:

– Medierne spiller en central rolle i vores demokrati og sikrer, at den offentlige debat sker på et oplyst grundlag. Hvis medierne skal blive ved med at lave journalistik, så skal de selvfølgelig også betales for brugen af den. Nu giver vi medierne retten til at lave kollektive aftaler med tech-giganterne og kræve betaling for brugen af nyheder. Det er første skridt i regeringens intention om at regulere tech-giganterne, siger Joy Mogensen.

Kulturministeren lovede allerede midt i februar, at hun ville fremlægge lovforslaget. Dengang var Facebook temmelig afvisende over for ideen. Til Berlingske sagde Peter Münster, der er kommunikationchef for Facebook i Norden, følgende:

“Ideen om at Facebook »skylder« penge for det nyhedsindhold, der ligger på Facebook, ignorerer to uomgængelige forhold: For det første at det alene er nyhedsmedierne selv eller deres læsere, der lægger links til nyhedsindhold op på vores platform, typisk med det mål at skabe mere trafik til mediets egen hjemmeside. Og for det andet, at det, vi tjener penge på, er annoncer og ikke nyhedsindhold, som udgør mindre end 4% af det indhold, folk møder på platformen”.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Fakta om lovforslaget:

• Lovforslaget giver rettighedshaverne en ny udgiverrettighed, så de selv kan bestemme, hvem der må bruge indholdet. Medierne får mulighed for gå sammen og lave kollektive aftaler med bl.a. tech-giganter, så rettighedshaverne sikres betaling, når deres indhold bruges af tech-giganter. Det kaldes aftalelicenssystemet. Aftalelicensen medfører ikke tvang. Medier, som ikke ønsker at være en del af aftalen, kan vælge at stå uden for. Begge parter kan klage til Ophavsretslicensnævnet.

• De bestemmelser, som foreslås indført i ophavsretsloven i medfør af DSM-direktivet, omhandler onlinetjenesters ansvar og ikke privatpersoners ansvar. Lovforslaget tildeler en ret til presseudgiverne, som de kan gøre gældende over for tech-giganter. Det betyder i praksis, at en tech-gigant skal have samtykke fra en presseudgiver for at måtte anvende udgiverens materiale online. Der er dog undtagelser, hvormed der ikke behøves et samtykke. Det er fx stadig muligt at linke til artikler.

• Vurderingen af links er en konkret vurdering. Man vil forsat kunne lave helt almindelige links til artikler, uden at skulle have en tilladelse fra presseudgiveren. Altså links som leder fra én hjemmeside til en anden. Hvis man udformer linket på en måde, så det indeholder dele af den oprindelige artikel og tager værdi fra denne – og dermed gør det unødvendigt at klikke sig ind på den oprindelige hjemmeside, kræver det en tilladelse og dermed betaling til mediet.

• Lovforslaget sikrer også, at tech-giganter som YouTube skal indgå aftale med rettighedshaverne, når brugerne uploader indhold med rettigheder til platformen. Herudover sikrer lovforslaget teknologi-neutralitet på videreudsendelsesområdet (videreudsendelse af radio og Tv – fx videreudsender YouSee DR-indhold) og dermed “level playing field”, således at der kan indgås aftale om videreudsendelse af streamingtjenester på samme måde, som man kan med radio- og TV i dag, og at rettighedshaverne kan indgå aftale og få betaling fra alle, som foretager videreudsendelse – uanset teknik.