Natten til tirsdag har Facebook indgået en aftale med News Corp, der ejes af mediemogulen Rupert Murdoch. Aftalen betyder, at Facebook fremover skal betale New Corp for de artikler, der deles på det sociale medie. Det er endnu ukendt hvor meget, der skal betales.
Aftalen er kommet i stand efter en måneds stridigheder, der startede, da den australske regering fremsatte et krav om, at Facebook skulle betale, når mediernes nyheder blev delt på platformen. Facebook valgte i første omgang at fjerne alle nyheder fra australiernes feed, men nu lader det altså til, at de accepterer reglerne.
Indtil videre er det kun News Corp, der nyder godt at aftalen, men der er nu åbnet en dør for lignende aftaler i andre lande. Og News Corp ejer en stor del af australske nyhedsmedier, deriblandt The Daily Telegraph, The Australian og Herald Sun.
Artiklen fortsætter efter annoncen

