Igår lukkede MobilePay ned for WeShare app’en, men allerede i dag er konkurrenten Lunar Bank klar med et alternativ; ShareIt. Og mens konkurrerende apps kun udregner, hvor meget hver især skylder, sørger alternativet for med blot ét swipe, at pengene bliver overført via app’en.
– Der er ingen tvivl om, at mange danskere har ledt efter et alternativ efter en anden populær betalingsapp offentliggjorde, at den lukkede. Derfor er vi stolte af, at man fra i dag kan downloade ShareIt. Vi håber på, at den bliver danskernes foretrukne app, når udgifter skal afregnes nemt og hurtigt, siger Rasmus Lindegaard der er Product Lead hos ShareIt.
Den nye app ejes af Lunar Bank, men det er ikke påkrævet, at man skal være kunde hos banken for at benytte app’en. ShareIt findes som en selvstændig app, men funktionen er også tilgængelig direkte i Lunar Banks egen app.
Artiklen fortsætter efter annoncen

