Teknologi

Populær funktion vender tilbage til MobilePay

WeShare-funktionen, der gjorde det let at dele udgifter ved fælles rejser og restaurantbesøg, vender tilbage i MobilePay app'en næste uge.

Nu bliver det snart (igen) nemmere at dele regningen, når MobilePay bringer en længe ventet funktion tilbage.

I november 2022 blev det meldt ud, at WeShare-funktionen lukkes. En funktion der gjorde det let, at splitte udgifter op imellem en gruppe. Dengang lød udmeldingen:

“WeShare er bygget på en anden platform end MobilePay, og det er for dyrt for os at holde app’en ved lige på den nuværende platform. Samtidig vil det også være en for stor investering for os at flytte WeShare over på samme platform som MobilePay.”

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det var i samme periode, at den norske betalingsplatform Vipps og MobilePay, slog pjalterne sammen i en fusion.

Funktionaliteten implementeres nu direkte i MobilePays app, hvor det før var en selvstændig app. Lanceringen sker næste uge, samtidig med, at Vipps MobilePay lancerer deres fælles app og platform.

“Med næste uges relancering af MobilePay i Danmark vil WeShare vende tilbage, så danskerne supernemt kan afregne med hinanden på hytteture, rejser i udlandet og andre kollektive gøremål,” siger Anette Bøje, som er dansk landechef og fortsætter: 

“Den nye funktion rummer de nødvendige basis-elementer, men vil over tid blive forbedret med nye features. Fra start er den integreret i MobilePay-appen, så man ikke behøver downloade og håndtere endnu en app. Derfor tror vi, at danskerne kommer til at tage mod den nye funktion med stor gensynsglæde.”

Artiklen fortsætter efter annoncen

Stadig i samme farver

MERE OM SAMME EMNE:

Relanceringen piller ikke ved det velkendte design og blå farver. Den nye app lander tirsdag, som en opdatering til den nuværende

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.