×
CmoreStreamingTophistorie

Made In Finland er serien om mobiltelefonens gennembrud

TV-serien Made In Finland er historien om Nokia, der i slutfirserne satte sig for at skabe en bedre, mere bærbar og pålidelig mobiltelefon.

På trods af at Nokia i dag ikke er toneangivevende i mobilverdenen, så var sagen en anden tilbage i slutfirserne. Made In Finland fortæller historien i en ny C More Original-serie, der snart får premiere.

I 1988 er Nokia på konkursens rand, da firmaet har foretaget en række risikable opkøb i elektronikindustrien. Samtidig er en ny afdeling etableret, som skal beskæftige sig med mobiltelefoner. Det er dog ikke et nemt marked at bevæge sig ind i, da patentlovene udfordrer Nokia med udviklingen af deres nye mobiltelefon.

Ind træder mægtige Motorola, som anlægger sag mod Nokia for overtrædelse af et patent. Nokias advokater skal finde deres bedste evner frem, da amerikanske Motorola stiller med teamet kaldet “Motorola Sharks”, der ikke helmer når en sag skal vindes. I teamet indgår Chris Jackman, som spilles af danske Jonathan Harboe (kendt fra Sjit Happens og Dystopia). En ung og fremadstormene advokat, der vil vinde for enhver pris.

Se traileren til Made In Finland

Da magten internt i Nokia skifter, begynder ingeniøren Risto Salminen at kunne fokusere på projektet med at skabe en GSM-baseret mobiltelefon. Som man kan have sig med overalt. Den får kodenavnet “101” og så småt tager Nokias mission form.

Made In Finland er skabt og instrueret af Maarit Lalli. Serien får premiere på C More den 23. maj. Serien består af seks afsnit og alle bliver tilgængelige samtidig.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.