×
Hovedtelefoner

Marshall Monitor

Marshall Monitor har det klassiske Marshall look - men du skal virkelig elske bas for at holde af lyden fra dem.

Du kender formentlig Marshall, for det er svært ikke at lægge mærke til det markante design, der stammer fra deres verdensberømte forstærkere der har stået på scenen med verdens største musikere. Men Marshall laver en hel serie af produkter til private – vi har for nylig testet deres nye multiroom højttaler Marshall Stanmore – og de klarer sig faktisk fint i konkurrencen. Det gælder heldigvis også deres hovedtelefoner, der også har det karakteristiske design.

Maskulint udtryk

Marshalls design er sort med gulddetaljer. Sådan er det bare. Og det fungerer. Marshall Monitor, som hovedtelefonerne jeg har siddende på ørerne i dette øjeblik hedder, er ganske maskuline i deres udtryk, hvilket naturligvis er fint med mig. Der er mange kvinder der også synes at det fungerer rigtigt fint sammen med et feminint ydre – og jeg må indrømme, at jeg har set eksempler på, at kontrasten virkelig er god. Under alle omstændigheder er det et sæt hovedtelefoner, man ikke kan lade være med at få øje på. Samtidig er de ikke alt for enorme, hvilket både mænd og kvinder formentlig vil sætte pris på.

God pasform

Hvis du skal gå med hovedtelefoner i lang tid, er det rart, at de ikke er for stramme – eller for løse. Ret ofte synes jeg personligt, at det sidste gør sig gældende. Ikke fordi man ikke kan indstille på konkurrenterne, men med Marshall Monitor får man bare følelsen af, at de sidder godt. De sidder tilpas til, og selv om de også sidder godt til ørerne bliver man ikke træt af at have dem på. Der er tydeligt brugt fine materialer, og de er rare imod huden.

Lyden er markant

Ligesom designet har Marshall valgt, at Monitor skal have en ret markant lydprofil; både bas og diskant får fuld skrald, men der bliver altså glemt lidt i detaljerne, og mellemtonen bliver tromlet fuldstændigt, hvilket gør, at musikken får en lidt skinger klang. Det kan til dels rettes igennem en – i øvrigt skidt – app. Det lykkedes dog aldrig at få lyden helt afbalanceret som det for eksempel er muligt på BeoPlay H4.

Lyden på samtaler er fin fra min ende, men – som sædvanlig, fristes man til at sige når det handler om bluetooth

Ledningen til Marshall Monitor holder designet

hovedtelefoner – lyden for modtageren er ikke god nok. Mikrofonen sidder simpelthen for langt fra munden. Marshall har heldigvis tænkt over det, og i kassen ligger et kabel med indbygget mikrofon. Eftersom de fleste topmodeller fra telefonproducenterne nu efterhånden er uden minijack stik, så skal man have donglen ud for at sætte ledningen til – og pludselig er det ikke helt så fikst. Ikke desto mindre er det fint, at Marshall har tilføjet ledningen i kassen. I øvrigt er den designet som kun Marshall kan.

Ingen noise cancelling

Vi kan egentlig godt leve uden noise cancelling, men alligevel. Det er efterhånden en standard funktion på de fleste over-ear hovedtelefoner, og hvis du bruger hovedtelefonerne på rejse er det altså virkelig en fordel at kunne slippe for larmen i flyet. Heldigvis drukner Marshall Monitor sagtens larmen – men hvis du gerne vil nyde en stille omgang musik mens der sidder skrigende småbørn på sædet foran – ja, så er det altså ikke det rigtige headset.

Til gengæld er prisen ganske fornuftig. Til under 1.400 kr. får du solid byggekvalitet og en pasform der – i hvert fald for mig – er helt exceptionel. Og et design de fleste vil synes om. Men husk, at du skal elske bas for at elske lyden fra Marshall Monitor.

 

Marshall Monitor

Design
Funktioner
Ydelse
Pris

Pris: 1.349 kr.

Marshall Monitor leverer på design, byggekvalitet og pris. Men bassen er ret voldsom og lydkvaliteten er generelt ikke afbalanceret.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.