×
ElbilerTophistorie

Mere end 9.500 Tesla-biler må tilbagekaldes

Dårlig limning kan betyde, at trimmen på bilernes tag risikerer at falde af Tesla Model X. Nu tilbagekaldes mere end 9.500 biler.

Tesla er gået i gang med at tilbagekalde 9.537 biler i USA, deriblandt 9.136 Model X fra 2016 og 401 Model Y fra 2020, fortæller Reuters. Bilerne skal tilbage til fabrikken for at tjekkes og repareres.

Med hensyn til Model X er problemet dårlig limning, der i værste fald kan få trimmen på bilens tag til at falde af, når der køres med høj fart. For Model Y handler det om bolte i hjulophænget, der muligvis ikke er strammet godt nok.

Ifølge Tesla er der fundet tre biler, hvor boltene er løse, men der er, så vidt selskabet ved, ikke sket uheld. Det er i øvrigt ikke første gang, den amerikanske elbilproducent må tilbagekalde biler på grund af løse bolte; i marts 2018 måtte der tilbagekaldes 123.000 Model S af samme årsag.

Senere, i januar 20129 måtte Tesla tilbagekalde 14.000 biler af typen Model S, fordi de var udstyret med en defekt airbag, der kunne udløse sig selv til stor fare for både chauffør og passagerer. Det drejede sig om biler, der var solgt i Kina.

Sagen er ikke heldig for bilfabrikanten. Tesla har i flere tests – også nogle af vores første, her på iNPUT – fået hug for, at byggekvaliteten ikke er helt tilfredsstillende.

I januar måned viste en undersøgelse af J. D. Powers, at Tesla har hele 250 fejl per 100 biler. Det gør Tesla til den gil, der sendes på gaden med flest fejl.

Tesla siger, at det vil teste og reparere berørte køretøjer gratis, hvis de er berettigede til tilbagekaldelse.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.